Snegl
Snegle kan være nøgne eller have et beskyttende sneglehus af kalk, som den vi ser her på billedet. Skovens snegle hører til landsneglende. De fleste har lunger og trækker vejret gennem et åndehul. På hovedet har de øjne på stilke, der kan trækkes tilbage.
Sneglene her på billedet, har nogle sorte striber der drejer med selv huset rundt, og har en flot gul farve. Den var kravlet op på stilken af en brændnelle da jeg så den.
Jeg vil dog kategorisere sneglen her som en havesnegl. de er ca 18-21 mm brede. de lever af friske og døde planter.
Fiskehejre
Fiskehejren lever af småfisk, frøer og krebsdyr, og den fanger sit bytte på lavt vand i søer og moser og langs havkysterne. Fiskehejren stiller sig i vandet og fisker i stedet for på en gren eller på en sten. Den kan gå i vandet uden at få våde fjer, for den har lange ben. Den stiller sig altid, så dens skygge falder ind på land. Når den er på jagt efter føde, står den helt stille i vandet og lurer, eller også går den stille i vandet.
Fiskehejrer har lange, gule ben og lange, gule næb. De bliver normalt 96 cm. Fiskehejren er en almindelig ynglefugl i Danmark, og den ruger i små eller store kolonier i høje træer, både ved søer og ved stranden. Der findes over 100 hejrekolonier i Danmark. Fra sidst i marts til først i april lægger hejren 3-6 matte, blågrønne æg. Når en hejre er bange for at tabe et slagsmål, strækker den halsen frem som et tegn på overgivelse.
Fiskehejren kommer til Danmark i begyndelsen af marts og flyver til Sydfrankrig, Spanien eller Portugal i september-oktober. Den bliver mere og mere almindelig som vintergæst nordfra. Hejren flyver med langsomme vingeslag, og den er ca. på størrelse med en stork, men når storken flyver, strækker den halsen fremad, mens en fiskehejre flyver med halsen bøjet ligesom et S, så hovedet hviler mellem skuldrene. En hejres stemme er dyb og hæs. (http://da.wikipedia.org/wiki/Fiskehejre)
Da jeg så fiskehejren på min biotop, stod den i vandet, og kiggede efter de mange små fisk der er lige i strømningen ud til søen. Det har været et optimalt fiskested for den, da de små fisk stimler sammen lige her og er langsommen pga. modstanden i vandet.
And
Anden der den dag var på min biotop er en Gråand, det er en hun, da den ikke har det grønne hovede som hannen. Gråanden er en almindelig ynglefugl. Den kan findes over hele landet, og den yngler ved alle typer af søer og moser. Det er den langt mest udbredte and herhjemme. De forskellige farvevarrianter skyldes, at der bliver opdrættet ænder og fugle til jagt og lign.
Levevis, mest standfugl. Den søger føde på lavt vand, hvor den snadrer i vandoverfladen eller "står på hovedet" for at nå bunden med næbet (ligesom på billedet). Gråanden er mere alsidig i valg af føde end andre svømmeænder, hvilket forklare dens betydelige forekomst i landet.
Meget stor og kraftig sumpgræs, 1-4 meter. Den har meget kraftige blade, der er ru i randen. 40-50 cm lange og 2-3 cm brede. Meget stor og rigtblomstret top, 10-30 cm af mørkviolette småaks. Blomstrer sent og kornene modnes først om vinteren.
Den er meget almindelig og ofte set ved bredden af ferskvande, hvor den danner rørsump, der kan strække sig over meget store arealer.
Det er et græs der kan leve i flere år. den er meget næringskrævende og mest knyttet til næringsrige, lavvande områder. trives bedst på vanddybder fra 0,5 -1,5 meter. men kan vokse på endnu dybere vand. blade og strå dør ned til grunden om efteråret, men de stive visne strå står vinteren over.
Vand -skræppe
Meget stor og kraftig vandplante, 90-250 cm. meget lange, lancetformede grundblade med lange bladstilke.
lange blomstrende skud i bladhjørnerne og 5-7 mm lange, tandede blomsterblade, først lysegrønne siden lysebrune. Almindelig forekomst på våd og fugtig, næringsrig bund i rørsumpe og ved søer, damme, vandløb.
